Tamilske vokaler, konsonanter og kombinerede former

Hold det første diagram i tre kolonner

Brug en kolonne til uafhængige vokaler, en til konsonanter, og en til kombinerede eksempler. Separationen gør strukturen synlig, før du beder hukommelsen om at holde hele beholdningen.

Når kolonnerne føler sig bekendt, dække eksempler og generere en kombineret form fra konsonant og vokal cues.

Se den synlige ændring

En vokal markør kan tilføje, fjerne eller omforme en del af konsonant form. Sammenlign base konsonanten med den kombinerede enhed og navngiv hvad der ændrede sig.

Dette er især nyttigt for håndskrift, fordi ændringen fortæller din hånd, hvor du skal begynde, og hvor skiltet skal placeres.

Øv lyd, form og sekvens

Skriv et kort sæt fra hukommelsen, læs det højt, og tjek derefter referencen. Ret den første fejl i stedet for at skrive alle formularer straks.

En målrettet korrektion hjælper dig med at se, om problemet var lyd tilbagekaldelse, base konsonant, eller den vedhæftede markør.

Angiv den funktion, der ændrer formularen

Et fundament øvelse bliver klarere, når hver sammenligning har en navngivet forskel. For Tamil, sammenligne og identificere, om ændringen er en case form, et punkt, et vokal tegn, en løkke, en endelig form, eller en øvre kontur. Skriv den stabile del først, så funktionen, der ændrer sig. Dette giver hånden en sekvens og giver øjet en grund til at sammenligne.

Lad ikke et relateret script levere en uprøvet genvej. Tamil håndskrift praksis bør holde målsproget og læsning kilde knyttet til de kombinerede formularer. Hvis en formular ligner noget, du allerede kender, skal du bruge ligheden som en memory prompt og derefter kontrollere målets lyd, retning og skrevne enhed. Kildesporet bør forblive synligt ved siden af eksemplet, så sammenligningen ikke bliver en påstand om, at systemerne er udskiftelige.

Sources: [1], [2]

Test reglen på almindelig størrelse

Skriv i en generøs størrelse, på normal notebook størrelse, og en gang inde i en kort tamil ord eller stavelse sekvens fra en pålidelig kilde. Ved hver størrelse kontrolleres hvordan en vokal markør ændrer den synlige skrevne enhed uden at slette konsonantens identitet. Et tegn eller kurve, der er klart i et stort diagram, kan fusionere til sin næste, når linjen bliver praktisk. Omvendt kan en lille form se ukendt op tæt, mens du læser korrekt fra en afstand.

Lav en rettelse og gentag hele den skrevne enhed. Hvis det samme problem vender tilbage, registrere, om det drejer sig om grundform, det tilføjede mærke, lyd cue, eller afstand. Denne diagnose er mere nyttig end at tilføje en ny række til diagrammet, og det skaber en klar næste praksis trin for app eller notebook rutine.

Sources: [1], [2]

Brug en korrektionsløjfe før der tilføjes flere formularer

Vælg den første funktion, der mislykkedes i forhold til. Skriv basen eller stabil form, tilføje den skiftende funktion, og sammenligne resultatet i samme størrelse. Skriv det i et kort tamilord eller stavelse fra en pålidelig kilde. Dette giver dig en komplet korrektion løkke: isolere, genopbygge, kontekstualisere, og gennemgå.

Hvis den samme fejl vises to gange, ændre forklaring snarere end blot øge gentagelser. Måske var mærket placeret i forkert visuel rækkefølge, sagen var ikke forbundet med sin lyd, løkken var for lukket, eller den skrevne enhed blev lånt fra et relateret script. Tamil håndskrift praksis bør holde målsproget og læsning kilde knyttet til de kombinerede formularer. Den kilderelaterede skelnen er en del af mekanikken, ikke en valgfri fodnote.

Først efter loop virker bør du tilføje en anden form. Hold den tidligere kontrast i rotation, så det nye element ikke slette det forhold, du lige har lært. Det er sådan, en kort vejledning bliver et praktisk kort for de næste adskillige sessioner.

Sources: [1], [2]

Nævn den succesfulde funktion

Efter det sidste forsøg, skrive ned, hvad der blev klarere: den måde en vokal markør ændrer den synlige skrevne enhed uden at slette konsonanten identitet. Navngivning den vellykkede funktion betyder så meget som navngivning af fejlen, fordi det giver hånden et stabilt vartegn at bevare, når praksis sæt vokser.

Sources: [1], [2]